Når man har en virksomhed, er der ofte mange ting, der skal gå op i en højere enhed i løbet af dagen. Og hvis der er én ting man ofte holder øje med, så er det hvordan det går med omsætningen og hvor man kan spare på sine udgifter. Derfor kan det også virke selvmodsigende at skulle investere i en stor printer, som I ikke nødvendigvis skal bruge på daglig basis – her er et par grunde til, hvorfor det alligevel kan være en god idé.
Du kan printe selv
Hvis du eksempelvis har en butik der sælger plakater eller måske overvejer, at udvide dit sortiment af varer, kan en storformatprinter være en rigtig god løsning til din forretning.
For selvom det måske til en start, kan virke som en stor udgift, så giver det på sigt dig mulighed for at spare et led i produktionen og printe dine egne produkter. Samtidig kan du også nøjes med at printe det, der rent faktisk bliver solgt, så du ikke skal investere i et stort varelager.
Du skal lege med branding i din butik
Men behøver man at sælge plakater og grafisk design for at kunne drage fordel af en storformatprinter? Ikke nødvendigvis.
Det giver nemlig også mulighed for at skifte butiksskiltet på gaden ud oftere. Det kan være i forbindelse med en særlig højtid eller et udsalg i butikken. Du kan printe det hele selv, i stedet for at bestille dine skilte ude i byen.